Kurt Thyboe

Kurt Thyboe er mand som jeg længe har været meget betaget af. Nogle vil med den samme tænke på Rapport,  der engang var Danmarks største ugeblad, som Kurt Thyboe stod i spidsen for. Men min blog skal nu ikke handle om ”Rapport”, i hvert fald ikke denne gang. Jamen hvorfor pokker så skrive om Kurt Thyboe ? Jo han har såmænd spillet en meget sjov rolle i mit liv. Trods det at jeg aldrig har mødt ham, har han sat sit ”aftryk”.
Den første bog jeg fik kæmpet mig igennem var  ”Vi kalder dem helte”, en bog hvor Kurt beskriver nogle af de største danske sportshelte. En bog om de danske enere, om deres op og nedture, eller storhed og fald. Aldrig før havde jeg oplevet at blive forført af en bog, aldrig før havde jeg selv læst en bog fra start til slut. Det skal da lige siges, at jeg på dette tidspunkt er 17 år og netop færdig på ordblindeefterskole. Kurt Thyboe åbnede et helt nyt univers, det var en kæmpe overvindelse at være fuldstændig optaget af en bog, selvom jeg nogle gange skulle læse den samme side flere gange. Da jeg kom til sidste side, var jeg en meget stolt ung mand.
I dag har jeg to udgaver af bogen, - det er skørt, - ja det er det. Men da bogen lå på et loppemarked blev jeg nødt til at købe den, – jeg kunne ikke lade den ligge der.
Nu er jeg i gang med Kurt`s egen selvbiografi. For pokker et vildt liv, igen er jeg helt væk og opslugt, trods det at det i dag går hurtigt med at læse.
- Nå, Bettemanden kalder, - og jeg er tilbage i hverdagen igen.

Posted in Andet

Status som Far

Man kan roligt sige at der er kommet en anden dagsorden siden jeg er blevet far. Det med at planlægge dagene, kan man godt glemme alt om. Jeg er dog så heldig, at jeg indtil videre har kunnet træne næsten hver dag, – det føler jeg mig i enormt privilegeret over.
Da jeg ved, at jeg ikke har så meget tid, prøver jeg at udnytte tiden og træningen så meget så muligt. I mandags blev det til 10 km med korte intervaller (5x 30-20-10) tempoløb, samt bakke intervaller. I går løb jeg 6 km med barnevognen i jævnt tempo, samt fik cyklet 1 timer og 46 minutter (56km). På cykel holder jeg mig hele tiden over 135 i puls, og hver gang der var gået 30 min kører jeg 10 x 30 sek. max/30 løb, efterfulgt af en omgang tempo.
Min næste start bliver 18. august hvor den står på Fyn Rundt, et cykelløb på 180 km. Et løb jeg har hørt meget om, og som jeg glæder mig meget til at deltage i.
Jeg kan konstateret at træningen bliver kort og hårdt, og at jeg har det godt rigtig godt med det.

 

 

Posted in Andet

Mit første løb i 2013 – Trail Run

Dagens udfordring var ligesom i går i forbindelse med Faaborg Outdoor Event.  I dag var det et Trail Run, eller som vi sagde førhen et løb i skoven eller et Crossløb. I dag er det på mode at kalde et løb i en skov for Trail Run.
I forhold til  at mange siger at triathlon er en udstyrs sport, ja så skal jeg da lige love for at Trail Run er det  i allerhøjeste grad, man følte sig jo fuldstændig udenfor når man ikke havde tasker, bandaner og ikke mindst det rigtige tøj og sko. Lad nu det ligge, igen havde jeg været så klog ikke at tage den lange tur på 21 km, men i stedet valgt de 11 km. Det var en rigtig fed og hård tur. Jeg lå stort set som nr. 4 hele vejen, og det blev også det jeg kom i mål som. Det kom noget bag på mig, at jeg kunne holde 4. pladsen hele vejen.
Til forskel fra i går var Lise og Bastian med og vi havde efterfølgende et par hyggelige timer i Faaborg. Jeg føler mig enorm privilegeret, at jeg her 3 uger efter at jeg er blevet far, har tid til at deltage i et løb.
I morgen er det atter tilbage til hverdagen

Posted in Andet

Så er 2013 skudt i gang med 4o km MTB løb

Når man som mig,  efterhånden har været inde over en del forskellige sports events, bliver man jo nødt til selv at deltage i noget indenfor de områder indimellem. Da jeg fik tilbudt en start til MTB løb og cross løb i forbindelse med Faaborg Outdoor Event, sagde jeg ja tak.
Det er godt nok en del år siden jeg sidst har deltaget i MTB løb, men efter at jeg var løbsleder på 6H Langesø, har jeg haft lyst til at komme ud at prøve kræfter  med et MTB løb igen. Jeg var  klog nok til ikke at vælge den lange distance på 78 km,  med holdt mig til den på 40 km. Jeg er triathlet og dermed har jeg heller ikke den bedste teknik på en MTB. Mine forventningen var, at det ville blive rigtig hårdt og nok også rigtig langt.
Starten gik, og jeg må sande at jeg kom til at give den lidt for meget gas i starten, som jeg måtte bøde for senere. Jeg fik dog en rigtig god tur, og var en rigtig glad mand da jeg kom i mål.
Det var så 40 km på MTB som gik ok, og jeg havde en rigtig god tur. Jeg kan dog ikke lave være med at tænke på, at den 6. oktober skal jeg ud og prøve kræften med 103 km på MTB, det bliver en hård omgang.  Læs mere om Faaborg Outdoor Event her. 

 

Posted in Andet

Med et er verden et farligt sted

Fredag den 17/5 kl 10.12 kom lille Bastian til verden på OUH. 
Med et blev verden meget skrøbelig.
Vi måtte blive på OUH i nogle dage, og kom hjem tirsdag den 21/5. 
Om torsdagen startede jeg på arbejder igen, da jeg søndag skulle  være løbsleder på et MTB løb, som vi startede med at planlægge i oktober i 2012. 
Jeg må sige at det ikke var let at være væk fra sønnike og Lise. Løbet gik godt og jeg har nu nydt at have fri siden den 27/5 og lære denne “bette ny” bedre at kende.
Jeg har i mange år tænkt at 2013 ville blive mit år, at der i 2013 vil sket noget kæmpe stort, og det må jeg sig at der er. Det er så fantastisk en oplevelse at blive far, og jeg glæder mig rigitg meget til at følge Bastian på hans vej igennem livet.

Posted in Andet

Fartrekord 46,55

Først vil jeg starte med at sige at jeg desværre ikke er blevet far endnu.
- Han lader vente på sig “ham den bette”.
Jeg er begyndt /genoptaget det at løbe på rulleskøjter. Og jeg har en lille plan om jeg at jeg vil prøve at løbe et marathon på dem. Indtil videre har min længste tur været på 11 km  med 23km/t, om det er godt nok har jeg ingen ide om. Jeg tror at eliten løber et marathon på lige omkring en time, -jeg har dog ikke tænkt mig at stræbe efter at blive eliteløber på rulleskøjter. 
Min teknik har ikke været så god, så jeg har kigget lidt på youtube og forhåbentlig fået ny lærdom.
Jeg har fundet en rigtig god vej, ikke så langt fra hvor vi bor med rigtig god asfalt, som i dag skulle afprøves.  På hjemturen med medvind i ryggen, begyndte jeg endelig at finde en god rytme, og synes det gik rigtig godt.Trods det kunne jeg se, at det hurtigste jeg havde kørt var 32.45. Jeg tænkte, at det måtte jeg da kunne gøre bedre. Her ved bilen gik det lidt nedad, så her kunne jeg lige prøve at sætte lidt fart på, - så stod der topfart 37.34. - Hm tænkte jeg, gad vide om jeg kan komme på 40 km/t ud af vejen hvor det gik lidt ned af, dog med en stæk modvind. Jeg prøvede at give den gas igen. Da jeg kiggede på uret stod der 44.56 som topfart, - hm gad vide om jeg kan kommer på 50km/t. Jeg prøvede en gang til og her viste uret 46.55. Jeg stod igen og tænkte lidt om jeg skulle gøre et sidste forsøg, men nej, jeg valgte at tage skøjterne af. Jeg må hellere stoppe mens legen er god. -Men næste gang så skal jeg helt klart se, om jeg ikke kan ramme de 50km/t.

Posted in Andet, Sport

Styr på det, – tror jeg nok

Igen har jeg er ikke været så aktiv med skriveriet. Med det samme vil jeg sige, at det skyldes flere ting. Siden jeg havde min Ironman debut sidste sommer, har jeg på en eller anden måde været “mættet”. 
Der er sket så utrolig mange andre ting.  Udover at jeg startede i nyt arbejde, har jeg siden i midten af november og frem til slutningen af april været i gang med at videreuddanne mig. I alt har jeg været af sted i 16 weekender (indenfor 23 uger). Det har været rigtig hårdt, ikke mindst fordi det har været 7 forskellige “uddannelser” jeg har været i gang med. Derudover, som det fremgik af min sidste blog, har jeg startet mit eget firma op (JP Sport og Event), indtil videre har jeg haft rigtig meget at gøre med det, hvilket er fantastisk.
Men det største og det som gør, at jeg har svært ved at samle mine tanker, er at jeg skal være Far. Det er som om at alt andet er ligegyldigt. Jeg går konstant med sommerfugle i maven og venter på at han / min søn skal komme til verden.
Der er derfor ingen planer om Ironman lige nu, og det har jeg det helt fint med. 
Jeg er sikker på, at jeg får nok at se til alligevel.

Posted in Andet, Sport

JP Sport og Event

Denne uge har været en meget hektisk uge for mig. Tirsdag startede jeg firma op, navnet bliver JP Sport og Event. Tanken omkring at starte firma op har længe rumsteret i mit bag hoved,  og nu skulle det så være.
Jeg er dybt taknemlig over at så mange har skubbet til mig, så jeg nu turde at starte op. Jeg også taknemlig over, at jeg lige nu har rigtig meget at se til.

Min første uge som selvstændig har været fyldt op, rigtig fyldt op endda.
Uge 12 har, udover snestorm som har gjort alt mere besværligt, budt på:
3 møder omkring kommende events, hvoraf en af dem måske afholdes i 2014.
Afholdelse af Ollerup kursus  (Underviser på: Inspirations kursus til idrætslærer)
Oplæg i Espe omkring lokale events, og events på tværs i lokalsamfundet.
Oplæg til DGI Fyn årsmøde omkring Events i lokalsamfundet.

Allerede i næsten uge går det igen løs. To spændende møder omkring kommende sports Event her i 2013, samt en enkel workshop.
Jeg arbejder også på fuld damp for at få min JP Sport og Event hjemmeside op at stå og det samme med min Facebook side, men  indtil videre har jeg haft for meget arbejder at se til at kunne gøre det færdig.
Men for pokker hvor det vildt at man kan starte op og så allerede have så meget at se til. Så følg med, – det bliver en spændende tid jeg går i møde.

 

Posted in Andet

Status nu

Status lige i tiden er at den der er rigtig meget arbejde, sådan er det jo en gang imellen. Der er desværre sket det sammen som skete sidste år, nemlig det jeg har fået problemer med min fod. Derfor kan jeg pt kun løbe omkring 3 km inden foden gør ondt. Hm, hm heldigvis kan jeg godt huske hvordan jeg tapede den op fra sidste år.  Status er at jeg så løber 3 km 2 til 3 gang om dagen.
Ligesom sidste år arbejder jeg meget med løbeteknik, og jeg føler at jeg nu kan begynde at ramme en rigtig god rytme under mit løb. Jeg føler at mine ben ikke bliver så belastede under løbet, når jeg rammer teknikken. På cykel kører det godt, i sidste uge blev det til 5 timer, hvoraf de to timer var på MTB. Der er MTB spor ca. 12 km fra Ryslinge, som jeg kørte på og gav den gas i 45 minutter inden jeg cyklede hjem. Alt i alt føler jeg at træningen kører godt, selvom jeg har problemer med foden.

Posted in Andet

Den Danske Triathlon sport

Jeg har kørt triathlon siden 1999 og frem til i dag. Selvom jeg har været væk fra sporten i en lang periode pga. sygdom, har jeg fulgt meget med i triathlon sporten. Jeg er måske en af de få i dansk triathlon der kan huske OL tilbage i 2000, da triathlon for første gang var med på OL programmet.
Dengang i gamle dage overnattede vi ofte i telt inden et stævne, selv inden en Ironman overnattede min søster i telt, hvis det skulle være rigig bekvemt overnattede vi på vandrehjem. Jeg tror at de færreste i dag vil overnatte i telt inden en Ironman. Jeg husker at man tit spiste sammen med andre triathleter inden et stævne.
Det var dengang hvor der ikke var let at få fat i en våddragt i størrelse S. Det var dengang hvor jeg sparede sammen til en cykel i et års tid og købte en brugt våddragt. Det er sjovt og tænke tilbage til dengang. Dengang kendte man de fleste når man kom ud til stævne.
Da jeg kom tilbage til triathlon, var der sket en masse med min sport, triathlon var blevet mode. Selvom jeg er rigtig godt tilfreds med min cykel, ja så tror jeg  det er de færreste der vil køre en triathlon på min cykel, da den nok ikke er dyr nok, og det er ikke engang en rigtig enkelstartscykel. Triathlon er blevet business i dag, der et kæmpe marked indenfor udstyr, træning, stævner m.m. Er hjertet mon med hele vejen? Ligesom i gamle dage ? Jeg ved det ikke rigtigt?
Jeg elsker stadig triathlon, og er glad for min sport, men når det er sagt, så  tænker jeg også tit tilbage på de gode gamle dage før triathlon blev business,- som jeg synes det er i dag.

 

Posted in Andet