Mor

Mors beretning: 
Man ved at mange rammes af kræft,  jeg har ofte tænkt på at vi var vel nok heldige i vores familie, 
at vi aldrig havde haft kræft helt tæt på. Dette ændrede sig totalt da Jacob fik diagnosen 4. 4. 2007.
Der er utroligt meget at sige / skrive om det. Men her har jeg valgt meget kortfattet at skrive nogle 
tanker som har trængt sig meget på. 

Hvorfor, hvorfor ??
Hvorfor rammer sådan en slem sygdom et ungt menneske / vores søn?
Det spørger man sig selv om mange gange.
Skyldes det ”det forfærdelige” medicin han har fået for nyrer sygdommen??
Skyldes det de stoffer han har arbejdet med som tømrer lærling, de stoffer han blev allergisk overfor??
Har han dyrket for meget sport, presset sin krop for meget ??
Er det psykisk betinget, skyldes det at han har haft så meget modgang??
Er det tilfældigt ??   Er det skæbnen?? 
Har vi gjort noget forkert, hvad burde vi have gjort anderledes ??

Det er og bliver kræftens gåde og den får vi vist ikke knækket!

Magtløshed

er nok det ord som bedst beskriver hvordan man føler det.
Man vil så gerne kunne gøre noget, men kan intet gøre, udover at prøve på at støtte så godt man kan.
Man er magtesløs overfor sygdommen, magtesløs overfor lægernes kur/behandling. Vi har altid stolet 
100% på at de gav den bedst tænklige behandling og at de havde utrolig stor expatise på OUH, 
det skal der ikke herske tvivl om, alligevel føler man sig magtesløs.  

Ofte tænkte jeg at det kan ikke passe, det må være en ond drøm og jeg må snart vågne op, 
men sådan var / er  det ikke, det var virkeligheden !

 
Stor tak

til alle som har støttet os under Jacobs sygdom, tak for pæne ord, telefonopringninger, sms ér, mails o.s.v 

Tak til jer som lige er kommet forbi og spurgt: Hvordan har i det ?
Vi ved at mange har tænkt på os, uden at have fået det sagt, for det er så svært ! Tak alligevel !
Tak til alle dem som har støttet Jacob med besøg, kørsel, invitationer, opringninger eller en hilsen !
Sidst men ikke mindst, tak til det professionelle team vi har mødt på OUH og andre steder,
i har været fantaktiske, vi beundrer jer for jeres indsats! 

Vi ved også at nogen ikke har vidst at Jacob er ramt af alvorlig sygdom.
Vi har ikke magtet at få det formidlet til alle, 
undskyld til dem der gerne ville have vidst det og vi ikke har fået det sagt.


Jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om at han nok skulle blive rask, men synes at det var 
forfærdelig for ham med alt den behandling / kur han skulle igennem. At han skal bruge så meget tid af 
sin ungdom på en sygdom / behandling som tager alle hans kræfter.
Kunne man bare hjælpe, kunne man bare overtage behandlingen og lade ham være rask, så han kunne
nyde sin ungdom,
passe sin uddannelse og sport – alt det han så gerne vil.

                                                                       
                                                                       Esther Pallesen (september 2007)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


fire + 4 =

 

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>