Venner Søren

“Jeg husker præcis hvad jeg foretog mig den eftermiddag i April, hvor Jacob ringede mig op”

Mit navn er Søren Johansen, og jeg har været en (forhåbentlig) god ven af Jacob siden, ja faktisk siden børnehaven.
Et klassisk kammeratskab, men alligevel ikke.
Mig og Jacob er på mange måder meget forskellige, men på en måde, så vi alligevel mødes på midten i sidste ende…
Det er det der gør at Jacob er en person man kan betro, selv de mest svære ting
Hvis jeg skal se 1 år tilbage, så jeg Jacob som en person med en ufattelig styrke, og et vinderinstinkt uden lige.
Jeg har aldrig mødt en person med så stor målsætning om at gennemføre det man er påbegyndt.
Når jeg tænker på de ting vi har oplevet igennem årenes løb, ikk bare alene, men igennem et stærkt netværk af venner
der altid har været der, så er det nogle år med oplevelser der virkelig er værd og huske tilbage på.

Det var oplevelser hvor en altid glad og humørspredende Jacob satte en fantastisk stemning på selskabet.
Hvor vi andre kan have svært ved og slå os løs, uden vi fik et par øl, så vidste vi at Jacob altid havde en måde at
sprede sit fantastiske humør på.
Det var også den Jacob, der for et halvt år siden blevet slået i gulvet med sådan et brag,
at det var os der måtte overtage rollen.
Den eftermiddag, var som alle andre.
Forinden var vi informeret om en meddelelse, som Jacob gerne ville overbringe i et lukket selskab.
Dermed var bolden kastet op til spekulationer om hvad der kunne være sket…

Man kunne ikke udelukke tanken om det der senere viste sig og være alvor.
Et telefon opkald bliver et par dage senere, et chokerende øjeblik hvor alting lige pludselig står stille.
Men det var først det sekund hvor ordet ”kræft” blev sagt, at tingene ligesom blev sat i perspektiv.

Det første der ramte mig var en dyb medfølelse, og samtidig et savn om at kunne hører det under 4 øjne.
Jeg var virkelig chokeret, men nok stadigvæk ikke helt i stand til og forstå hvad det var det her betød.
Jeg var uforståelig overfor at denne sygdom kunne ramme netop ham.
Den person som var et eksempel på vejen frem for at undgå en sådan sygdom, stod lige pludselig selv,
som hovedpersonen i det han kæmpede imod.
Efter at have snakket med Jacob var det en dyb indre tavshed
som ramte en, med en bange anelse om hvor hårdt livet egentlig kan være for andre.
Jeg husker kort tid efter en aften hvor vi var samlet, og fik forklaret sygdommens karakter, omfang m.m.
en følelse af lettelse. Selvfølgelig var det alvorligt, men det at snakke om tingene fjerner en masse spekulationer,
som kun kan gøre tingene værere.
Derfor forstår jeg vigtigheden i og få snakket tingene ud, når der er et problem, store som små.

Uden og gennemgå for mange detaljer vil jeg afslutningsvis beskrive Jacobs sygdomsforløb fra mine øjne.
Jacob er et ufatteligt stærkt menneske, som spreder utrolig meget glæde og omsorg omkring sig.
Denne styrke har Jacob bibeholdt gennem hele hans sygdomsforløb.
Den eneste forskel der er på den Jacob som for et halvt år siden var rask,
til den Jacob der i dag skal starte rask på en frisk, er de medicinske bivirkningers påvirkning.
Jacob, du har som person formået og være den du altid har været, i medgang og modgang,
og jeg er sikker på at det er det der i den sidste ende, er den vigtigste kur på din sygdom.
Ingenting kan med den styrke slå Jacob ud!

Skrevet d. 30/9-07 – Søren Johansen

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


tre + 8 =

 

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>