Ordblind

Mange ved hvad ordblindhed er.
Men er i nu også sikker på, at i ved hvad det vil sige at være ordblind.

Mange har fordomme om ordblindhed, og mange mener at det er ens 
egen skyld at man ikke kan læse og skive, at man bare kan tage sig sammen.

Faktisk er der ikke ret mange der er rigtig ordblinde,
ordet ordblind dækker bare over mange former for læsebesvær, 
men det er bare lidt lettere at sige at man er ordblind end at man er dysplepesige.

 

Prøve engang at sætte dig i mit sted, prøv at forstille dig
at du ikke kan læse skilte, bøger, aviser,
om der står start eller mål. 
Prøv at forstille dig at du gør dit bedste i skolen, men alligevel får du at vide at du ikke er god nok.  

 

Mange ordblinde har store problemer med selvtilliden. Når man ikke kan læse, 
må man jo være dum og når man er dum, så er man også grim og så kør det hele i ring. 
Til sidst begynder man også selv at tro på, at der er noget i vejen med en og at man ikke dur til noget. 

 

Det er måske svært at forstå for jer der kan læse og skive, 
men prøv at forstille jer, at i skal forsvare en borg. 
De 3 af siderne er stærke og der ingen der kan trænge ind igennem, men den 4. side 
bliver ødelagt gang på gang. Man må kæmpe som en besat for at holde alle fjender ude. 
Hver gang man får siden bygget op og det går godt, 
så bliver den skudt sønder og samme og man må igen kæmpe som en besat.   

 

For at vende tilbage til starten, så bruger jeg ordet ordblind, fordi det er lettere at stave til. 
Det blev først opdaget i 3 klasse, at jeg ikke kunne læse / stave. 
Men det var jo ikke fordi jeg var ordblind, nej nej det var fordi jeg var ”doven” i timerne. 
Det var min mor og far ikke helt enige, 
for jeg brugte på det tidspunkt omkring 2 timer om dagen på lektier.

 

Efter 5. klasse kom jeg på en skole for ordblinde i Viborg, hvor jeg gik indtil 9 klasse. 
Derefter kom jeg på Nørbæk Efterskole. 
Da jeg startede på efterskolen kunne jeg ikke stave til ord på mere end 3 bogstaver. 
Da jeg var færdig på efterskole kunne jeg begynde at læse bøger. 
Det var meget mærkeligt pludseligt at kunne læse bynavne, aviser, skilte.

 

Jeg kæmper stadig med det at læse, skive, og ikke mindst med min selvtillid. 
Jeg har oplevet så mange nedture i folkeskolen og i livet i det hele taget, at det fatter man ikke.  

 
Det eneste sted jeg har haft et pusterum var/er i min sport, 
for der er folk sku ligeglade med om man kan læse eller ej.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


7 − fem =

 

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>