Cancer – Mit sygdomsforløb

Afsnit:

- Start
- Symptomer
- Undersøgelse
- Behandlingen
-Tilbagefald
- Paktik på GIV

At være en ud af meget få i Danmark, plejer ikke at være så dumt endda.
Men kunne jeg da så bare have vundet i Lotto, et maraton løb eller en triathlon…
-men nej, sådan skulle det ikke være i denne omgang.
Jeg må hellere starte ved begyndelsen:
Vi skal helt tilbage til ca. en måned før efterårsferien 2006.
Træningen kørte ikke for mig, jeg var meget træt når jeg havde trænet.
Når jeg havde svømmet,
kunne jeg næsten ikke cykle hjem.
Ofte faldt jeg i søvn lige efter aftensmaden og vågnede først dagen efter.
Jeg havde lagt mærke til, at mine ben så lidt mærkelige ud,
men det var ikke noget jeg 
tænkte videre over.
En mandag morgen, efter at jeg havde sovet 12 timer og stadig var
meget træt, opdagede jeg, at jeg var meget hævet omkring øjnene.
Jeg troede bare at det var fordi jeg havde sovet så længe.
Men tirsdag, onsdag og torsdag var det det samme og folk begyndte
at sige til mig, at jeg skulle tage til læge. ”Jeg gider sgu da ikke tage
til læge, bare fordi jeg er lidt hævet omkring øjnene”
- tænkte jeg. Men da jeg havde fået det samme at vide tre dage i træk
gav jeg efter for presset, og tog mod min vilje, til lægen.

Lægen spurgte om jeg var hævet andre steder – det troede jeg ikke at jeg var.
Alligevel bad hun om at se mine ben. Da hun så dem, kiggede hun på mig
med et blik, som var jeg et genfærd. Så bad hun om en urinprøve og forlod
lokalet, jeg var ikke helt tryg ved situationen…
Lægen kom tilbage og sagde at jeg lige skulle ligge mig ned på briksen.
Hun ville lave nogle 
undersøgelser, for så at snakke om dem bagefter.
Da det var overstået, undersøgte hun urinprøven og trak en lille sticker op af den.
Da hun så 
resultatet gjorde hun store øjne, kiggede på mig og sagde at hun lige ville
ringe til Svendborg Sygehus. Hun vil høre om de havde tid til at tage mig med det samme.
–Der lå jeg og forstod ikke en pind…?

På sygehuset havde de ikke tid til tage mig ind før mandag.
Lægen troede at jeg havde en sjælden nyresygdom, men hun var ikke sikker,
derfor ville hun gerne have mig undersøgt nærmere på sygehuset.
Mandag var jeg så til undersøgelse på Svendborg sygehus.
Fredag da vi fik efterårsferie, var der indtalt tre beskeder på min mobil.
Det var lægen fra Svendborg sygehus som havde indtalt, at jeg omgående skulle
komme til Odense
Universitetshospital, hvor jeg skulle indlægges med det samme.

Mit protein indhold i kroppen var på det tidspunkt på 13, normalt skal det ligge på mellem
40 og 50, så den var helt galt. Jeg var så heldig, at jeg fik at lift af en ven, til Odense U H.
På vej til Odense ringede de fra sygehuset to gange og spurgte hvor jeg blev af. Da jeg endelig
var fremme, gik jeg rundt en halv times før jeg fandt den rigtige afdeling, hvor jeg skulle indlægges.
Jeg var indlagt i 4-5 dage og protein-tallene steg, så jeg bliver udskrevet igen.
Der gik dog ikke mere ind 14 dage inde den var gal igen, og jeg blive indlagt igen.
Denne gang fik jeg taget en nyre-biopsi, der slog fast at den var helt glat med nyrerne.
Jeg havde en kronisk nyrelidelse som på lægesprog hedder Minimal change. 

Det betød at jeg skulle i gang med et længere behandlingsforløb.
Sandsynligvis ville jeg nok være rask omkring maj,- den er lidt svær at sluge, når man lige
har gået sygemeldt i et år, og så lige er komme op igen og alt virkede til at gå godt.
”Engang til maj. Ja tak skal du have!” – der røg endnu en sæson,
men jeg måtte jo bare håbe at jeg kunne nå at køre nogle løb i sidste del af sæsonen.
Men sådan blev det heller ikke i denne omgang…
Jeg måtte så til at indfinde mig med, at stille på Odense Sygehus én gang i måneden til kontrol.
Behandlingen bestod i en ordentlig omgang Prednison 80 mg daglig dosis,
så der gik ikke ret lang tid inden jeg begyndte at hæve pga. af væske i kroppen.
Som man kan se på nogle af de billeder, der findes på hjemmesiden, er jeg slet ikke til at kende.
Jeg gik fra at veje 68 kg, til at vejer 76 kg., jeg kan svinge meget i vægt.
Der var en uge hvor jeg tabte mig 10 kg. i løbet af bare tre dage, så jeg gik fra 76 kg til 66 kg,
uden at få vanddrivende medicin. Der gik dog ikke mere end et par dage, før jeg tog på igen.
Jeg fik taget blodprøve hver tredie uge og skulle ind på Odense Sygehus én gang i måneden,
jeg skulle kun have 80 mg Prednison i et par uger, og så skulle jeg trappes ned indtil maj.
Det gik godt i at stykke tid, jeg var dog meget træt i starten.
Jeg kunne lige holde til at gå i skole (kl. 8 til kl. 15.30), så måtte jeg hjem og sove
for at samle kræfter til at lave aftensmad og så i seng igen, for at være klar til næste dag.

Nyretallene begyndte at se fine ud, så jeg bliver trappet ned fra 80 mg om dagen, til 50 mg
hver anden dag, plus at jeg fik 350 mg Sandimmun Det gik godt i 14 dage, jeg var på det tidspunkt oppe på at træne godt 10 timer om ugen,
og det gik stille og roligt fremad.
Men så skete det, jeg begyndt at få det dårlig, jeg kunne pludselig ikke overskue tingene,
jeg fik rysteanfald, og mit hoved svulmede op, så jeg næsten ikke kunne se noget.
Der gik en halv time om morgenen fra jeg vågnede til jeg kunne åbne mine øjne helt.
Jeg fik ringet til OUH og de mente at jeg skulle komme derop
med det samme!
Så af sted til Odense, det var den 22. december. Jeg blev atter sat op til 80 mg Prednison 
og blev trappet ned til 150mg. Sandimmun og så hjem på juleferie i Jylland.

Mellem julen og nytår begyndte jeg at tage på igen, denne gang kom jeg op og veje 84 kg.
Jeg var så hævet, at jeg kun havde et par busker jeg kunne passe, og jeg måtte pille
sålerne ud af mine sko, for at kunne være i dem. Når jeg sad i en stol, kunne man se
aftrykket af stolen i min ryg. Så jeg kontaktede OHU og vi fik dem til at skive en recept
på noget vandrivende medicin, jeg kunne jo ikke blive ved med at tage på.
Da jeg begyndte på det vandrivende, tabte jeg 500 g om dagen.
Jeg begyndte at få det bedre igen, kunne træne 10 – 12 timer om ugen.
Jeg havde det rigtigt godt. Efter en måneds tid blive jeg atter sat ned i Prednison og trappede
ned i til 350mg Sandimmun igen, nyretallene så fine ud, så alt var jo som det skulle være.
Jeg gik og glædede mig til at jeg skulle i praktik på Viborg Gymmastik og Idræt Højskole
i uge-11,12 og 13.

I uge 8 var jeg hjemme på vinterferie, jeg havde planer om at ville træne / cykle en masse,
- det satte snestormen en stopper for, – men det var en anden sag.
Men da jeg er tilbage på Fyn efter vinterferien får jeg det pludseligt dårligt igen,
jeg svedte meget om natten, faktisk så meget at min dyne var helt gennemblødt om morgenen.
Nogle morgener var jeg helt gul i hovedet, jeg fik tit rysteanfald om aftenen, som varede op til tre timer.
Andre havde influinza, så det havde jeg vel også, bare lidt værre, når nu jeg var syg i forvejen.
Jeg tænkte ikke nærmere over det, og tog i praktik på GIV i Viborg.
Jeg fik det endnu mere dårligt. Når timerne var forbi, gik jeg op på værelset og flere gange
kastede jeg op. Samtidig med at jeg stadig svedte meget og fik rysteanfald om aftenen,
-der blev værre og værre. – Hvis det var influinza var den extrem?
Til sidste ringede jeg over til OUH, de mente at jeg skulle komme derover dagen efter.
Jeg fik taget blodprøve ved 10-tiden og skulle snakke med en læge kl.14.
Da lægen så mig, sagde han med det samme lægen atjeg skulle indlægges.
Jeg havde da 39,5 i feber og et infektionstal på 230, som normalt skal ligge på 10, så den var helt galt.
Jeg var dernæst indlagt i fire uger og det var så der, efter en uge de fandt ud af at jeg havde kræft.
Se scanningsbillederne: Her

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


5 + = tretten

 

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>