Lidt om mig selv

Det hele startede onsdag d. 30 maj 1984 kl. 5 om morgenen på Viborg Sygehus 
ved det man kalder en normal fødsel -så det startede jo godt, kan man sige. 

Min første sport var "mor og barn gymnastik" på Sparkær Skole. Derefter fulgte fodbold 
og er der noget jeg har fortrudt, så er det, at jeg har spillet fodbold:! Så efter at jeg 
havde scoret 3 selvmål i én kamp, valgte jeg at stoppe den ellers lovende karriere(?). 
Samtidig med fodbold gik jeg også til spejder og badminton. Badminton fangede mig og 
det 
skal da også lige siges at jeg opnåede store sejre, såsom at blive klubmester og Fjends mester. 
Hvis jeg skal skrive lidt om min spejdertid, så er der kun at bruge den gamle floskel
 -en gang spejder altid spejder. 

Min søster (Helene) var begyndt at dyrke en mærkelig sport der hed triathlon, hvor man 
både skulle svømme, cykle og løbe. Jeg var tit med ude at se hende konkurrere. 
Men det var ikke lige noget for mig -jeg var på det tidspunkt sikker på, at jeg var den nye Poul Erik Højer.
Det var mange, der havde sagt til mig, at de syntes, at jeg skulle prøve triathlon
 -om ikke andet så da at løbe. Men jeg gad sgu da ikke at løbe, for de andre løb bare fra mig.
 -Selvom jeg trænede optil to gange om ugen á en halv times tid. 
Det skal lige siges at min søster bl.a. havde vundet NM for ungdom. 
På det tidspunkt arbejdede jeg på en gård (man er vel bonderøv, red.), og da manden 
jeg arbejdede for, læste i avisen at hun havde vundet, sagde han til mig at det ville jeg aldrig nå(!)
I 6. klasse skiftede jeg skole til Søndre Skole i Viborg fordi jeg er ordblind. Her stod den 
på svømning to gange om ugen. Jeg svømmede ikke ret godt og kunne kun svømme 25 crawl. 
Men til skolens svøm-langt-dag fik jeg da klaret mig igennem 10 km.
Men en dag skete det -jeg fik lov til at låne min søsters lyserøde racercykel 
-målet var Randers Triathlon, dagen efter min 14 års fødselsdag, d. 31. maj 1998. 
Jeg var solgt på stedet og gav den gas på det lyserøde lyn. Faktisk gik det relativt godt. 
Jeg meldte mig ind i Viborg Triathlon Klub. I 2000 deltog jeg for første gang i DM i Duathlon. 
Jeg kørte stadig på søsters cykel, dog ikke længere den lyserøde. 
Tri-dragten var til gengæld grøn og lilla! 
Da jeg kom på til startstregen var der en af de andre drenge der grinede af mig. 
Jeg tænkte ok, lad os få det overstået. Jeg blev nr. 3 ved mit første DM (og slog ham). 
Jeg var den eneste i top 5 der ikke var på ungdomslandsholdet. Jeg blev samme år nr. 5 
til DM triathlon. Dét var ganske godt ift. at jeg kun lige kunne svømme 750 m i crawl.
Fra 2000-2001 gik jeg på Nørbæk Efterskole, der er en efterskole for ordblinde. 
Jeg fik ikke trænet så meget det år, det blev kun til omkring 8-10 timer om ugen. 
Til gengæld var alt det jeg trænede stort set max. I 2001 blev jeg igen nr. 3 til DM duathlon, 
det var jeg ikke helt tilfreds med. Men i forhold til, at jeg trænede så lidt, var det vist meget godt. 
Samme år blev jeg nr. 3 til DM tri. -Det var jeg til gengæld godt tilfreds med. 
DM i tri var samtidigt Nordisk Mesterskab, hér blev jeg nr 5 og var med til og vinde holdguld.
I 2002 startede jeg på grundforløbet som tømrer på EUC Midt i Viborg.
Helene og jeg blev kontaktet af en fyr ved navn Claus Bech, som godt kunne tænke sig at 
være træner for os som en del af hans ITA-uddannelse.  Det tog vi imod med kyshånd. 
Claus er en af grundene til, at jeg har rykket mig så meget indenfor triathlon 
-han kom og sparkede til mig på det rigtige tidspunkt. 
Jeg blev meldt ind Viborg Svømmeklub og svømningen tog for alvor fat. 
I mit første år i svømmeklubben kom jeg ned at svømme 19.15 på 1500 fri. 
-Ganske godt for en landkrabbe som mig.
2002 var også året hvor jeg kom på landsholdet for ungdom. 
Jeg havde på det tidspunkt slået flere på landsholdet, så jeg syntes at det var på tide. 
Jeg blev igen-igen nr. 3 til DM duathlon og pga den store fremgang i svømning lykkedes
det mig at blive nr. 2 til DM triathlon. Jeg blev også udtaget til EM i duathlon. 
Det var mit første stævne i udlandet. Jeg blev nr.15 og vi blev nr. 4 for hold. 
Om ikke andet lærte jeg meget af det. Jeg kom ned at svøm 18.45 på 1500 fri, 
så fremgangen fortsatte. 
Jeg var også startet i lære som tømrer og arbejdede på fuld tid så godt og vel.
2003 må nok, indtil videre, siges at have været mit bedste sports-år. 
Jeg vandt 3 ud af 4 DM’er jeg stillede op i. 
Samme år blev jeg Nordisk mester i triathlon i juniorklassen og blev udtaget til VM i duathlon. 
Problemet var bare at jeg, uventet, blev udtaget til VM kun 3 uger før konkurrencen, 
så det var ikke optimale forhold.
2004 blev ikke det bedste år for mig. Jeg blev syg optil DM tri, som var sæsonens store mål. 
-Så jeg måtte melde fra. I stedet deltog jeg i to ETU stævner i henholdsvis Holland og Luxemburg, 
hvor jeg blev mange erfaringer rigere. 
Pludselig blev jeg udtaget til NM i triathlon, igen med meget kort varsel (kun 14 dage før). 
Dét var dårlige odds og jeg blev nr. 5 i U-23 klassen og var igen med til at vinde holdguld. 
Jeg var meget skuffet efter NM. Det bedste ved 2004 var at jeg kom ned at svømme 18.03 på 1500 fri. 
Arbejdet bærer en stor del af skylden for at 2004 ikke blev et godt år for mig. 
-Med en arbejdsuge der svingede fra 37 til 75 timer er det ikke let, at få det hele til at hænge sammen.
2005 startede så godt, men endte så skidt. Jeg var i god form selvom jeg kun var i opbygningsfasen. 
Jeg var et par gange ovre at træne med landsholdet i Farum. 
Pludselig en dag i januar, uden varsel, fik jeg et smæld i højre knæ under en løbetur. 
Til at starte med gjorde det kun ondt når jeg løb, men efter et stykke tid også når jeg cyklede 
-og til sidst selv når jeg svømmede. 
I juni fik jeg lavet en kikkertoperation i knæet, men det havde ikke den store effekt. 
Så hele 2005 kunne jeg ikke dyrke triathlon! 
Det eneste godt jeg kan sige om 2005, var at jeg blev udlært som tømrer.
-Men hvad hjælper det når knæet ikke kan holde til at jeg arbejder som tømrer
-og for at det ikke skal være løgn havde jeg gennem min lærertid også fået både støvallergi 
og voldsom udslæt/eksem hver gang jeg rørte ved træplader.
Så den uddannelse / svendebrev jeg lige havde taget kunne jeg ikke bruge!
Tiden gik med genoptræning helt frem til sommeren 2006, hvor jeg lige nåede at køre en triathon
i Norge ifm Norseman. Der var 150 til start. Jeg gav den fuld gas og vandt konkurrencen 
-en lille sejr, men hold kæft hvor var jeg glad og lettet. 
Jeg var for alvor i gang igen og havde også været på træningslejr i Harzen 
-der kunne jeg træne 4-5 timer om dagen uden problemer.
Jeg var også blevet optaget på Den Frie Lærerskole i Ollerup og glædede mig til at starte en 
ny tilværelse. Målet var samtidigt at vende tilbage til elite-triathlon efter den lange ufrivillige pause. 
Sådan gik det desværre ikke -i første omgang…. 
Først gik jeg en nyresygdom, som måske i virkeligheden var kræft. 
Sagen er at jeg nu er kræftpatient. Dét kan du læse meget mere om her på siden. 
Min hjemmeside skulle egentlig bruges til at skrive om mig og min sport 
-og det kommer den også til(!), når jeg kommer mig over min sygdom. 
Indtil videre bruger jeg siden som dagbog, så I der sidder derude kan følge med i hvordan det går.
Hilsen Jacob

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


+ otte = 14

 

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>