Ikke den bedste løbetur

Efter ca. 2 timer i bil ankom jeg til stævnepladsen i Ganløse.  Den første jeg mødte var landsholdstræneren  som sagde, at han var glad for at se mig igen, og det jo altid dejligt at få at vide. 
Jeg fik hentet mit nummer og gik lidt rundt på selve pladsen. Så samlede jeg min cykel og kørte en rolig tur rundt for kigge på ruten. Jeg synes ikke at ruten så så hård ud, som jeg havde troet at den ville være, men jeg tænkte at den var slem nok. Da jeg kom tilbage til pladsen mødte jeg Rasmus Henning, som også var glad for at se mig, og det blev jeg noget rørt over. Jeg havde en masse sommerfugle i maven, men sådan skal det jo være. 
Endelig blev det min tur, jeg blev afsted og ramte vandet. Jeg havde en god svømning, hvor jeg fik overhalet 4, jeg følte at jeg svømmede en meget jævn svømning. 
Jeg lavede et godt skift fra svømning til cykling. Jeg havde lidt svært ved at ramme en rytme i starten af cykelturen, men efter 5 km gik det bedre. Da jeg rundede de 20 km fik jeg det dårligt, og måtte sætte farten lidt ned. 
Skiftet fra cykel til løb gik meget bedre end til de i to foregående stævner, jeg lige har været med til. Jeg prøvede at holde lidt igen i starten af løbeturen, og jeg tror det gjorde at jeg aldrig kom helt op i tempo. Da jeg krydsede målstegen følte jeg, at jeg ikke havde mere at gi af. 
Jeg kørte ikke med ur, og derfor vidste jeg ikke hvilken tid jeg kom ind på. Da jeg så resultatlisten blev jeg lidt skuffet, for det er sgu noget surt at blive nummer 4 ud af 17 i min aldersgruppe. Mine tider var svømning 11.13, skift 43 sekunder, cykling 39.05, skift 36 sek., løb 20.06. Samlet tid 1.11.45, det er ikke så meget at sige til det, udover at det ikke lige var den løbetid jeg havde håbet på, men det er åbenbart sådan min form er til lige pt. 
Det gode er, og det skal man huske på, at jeg igen har fået lyst til at træne mere. Jeg træner jo heller ikke ret meget, og når vi først begynder at skrue på trænings mængde, ja så skal det nok gå hen og blive helt godt.

Category(s): Sport

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>