Aften / nat løb

De to sidste dage har min løbetræning ligget mellem kl. 22 og 23. Jeg har aldrig troet, at jeg ville komme til at holde af, at løbe så sent rundt på vejene i og omkring Ryslinge. Nogle steder er det i total mørke og med et går det op for en, at der er nogle underlige lyde, når man løber og ikke kan se andet end det der bliver lyst op af lommelygten. Der vil være omkring 2000 eller mange flere undskyldninger, for at lade være med at tage ud at løbe især når både sengen og sofaen kalder. Men det er  med at komme afsted som i går, hvor jeg var helt høj da jeg kom hjem, det er som en lille sejr. I går oplevede jeg, at da jeg havde løbet omkring 1 km fik jeg rigtig gode ben, det var som om jeg bare kunne fortsætte med at løbe, bare blive ved, jeg følte at jeg bare fløj afsted. Det er lang tid siden at jeg har haft denne følelse af bare at kunne blive ved, og at der ikke er noget hverken på vejen eller mørket der kan stoppe mig.
Da jeg kom tilbage efter 12 km løb i mørke, uden at have mødt noget udover en enkelt bil var jeg høj over turen, og havde egentlig bare lyst til at løbe.
Det skal siges at vejret var perfekt, en  klar stjernehimmel,-  sikke en tur.

Category(s): Andet

Comments are closed.