DHL Stafetten

I mandags blev jeg spurgt om jeg vil løbe DHL stafetten for DGI Fyn`s hold da de havde et afbud, – det sagde jeg ja til. Jeg har hørt rigtig meget om dette løb og derfor ville det da være spændende endelig at prøve kræfter med det, og ikke mindst opleve den fantastiske stemning der skulle være.
Da jeg ankom, opdagede jeg at jeg ikke havde fået mit GPS ur med. Hvordan pokker det ellers kunne lade sig gøre, ikke engang et ur havde jeg med. Hmm, hvad gør man så? Jo man løber jo bare. Jeg løb derfor på fornemmelsen og lyttede til kroppen. Min tid blev 19.33, og det er egentlig en ok tid. Det kunne have været lidt sjovt hvis jeg havde haft et ur, så havde jeg efterfølgende kunne have set mine km tider. DHL levede på alle måder op til det jeg havde forventet, med god stemning, fin rute, og godt selskab.
Næste gang jeg skal i ilden er på søndag, hvor det går løs med Fyn Rundt  på 180 km. Jeg glæder mig rigtig meget til at deltage i dette cykelløb, da det også er et løb jeg har hørt rigtig meget om, men py ha,  jeg tror også at det bliver en lang tur.

 

Category(s): Andet

Comments are closed.